FriluftsRådet

Grønne Spirer

Huler på dagsordenen

Hulebyggeri og samarbejde som fokusområde - en fortælling fra Nibsbjerghus

Nibsbjerghus  ligger lige op til et stort skovområde, hvor vi går ture med børnene i små hold. På disse ture har vi ofte et fokusområde. Et af disse fokusområder kunne være hulebyggeri.

Inden vi går ud i skoven samles vi og snakker om hvad det er vi skal. Børnene bliver opmærksomme på at målet i dag er at bygge en hule.

Det første børnene skal samarbejde om er at finde et godt sted hvor vi kan bygge vores hule. Børnene synes, det er spændende at udforske området. Stedet bliver nøje overvejet, for der skal være mulighed for leg omkring hulen.

Nu har vi i fællesskab fundet et godt sted til hulen, så hvordan er det så nu man gør? Børnene får nogle forskellige opgaver. Det kan være at finde grene eller at forme hulen. Hvis barnet har svært ved at forholde sig til opgaven, bliver de selvfølgelig hjulpet. Det er vigtigt at børnene for lov. Hvordan er det man bygger hulen bedst, og hvad for nogle pinde der virke bedst.

For at motivere børnene til at få bygget hulen færdig, leger vi, at hulen er et hus, hvor vi så kan spise madpakker i bagefter. Netop det giver børnene en følelse af at de har været med til at skabe noget betydningsfuldt. Senere kan vi så på vores ture besøge "huset" ude i skoven og eventuelt spise madpakker i det og snakke om den dag, hvor vi byggede det.

  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website