FriluftsRådet

Grønne Spirer

Vejret og årstiderne

                                                                        Mariagerfjord Naturskole

www.mariagerfjordnaturskole.dk

Naturvejleder Marianne Hald

 maha2@mariagerfjord.dk

tlf.23 33 50 38

 

Formål

At børnene sætter pris på alle årstider.

At de nyder naturen og eksperimenterer og observere forskellige ting afhængig af årstider.

At de er opmærksomme på vejret og vejrets skiften.

At de er opmærksomme på naturen og dens særlige årstider

 

 

Efterår

 

Vejret: Regn, blæst og kulde
Naturen: Frugter, gule og røde blade, urter der forsvinder
Blæst: Bladene flyver. Læg sammen med børnene mærke til hvordan bladene letter fra jorden, når det virkelig blæser

Prøv at finde vindretningen. Vend jer med ansigtet mod vinden, mærk vinden, og derefter væk fra vinden. Kan I mærke forskel??

Lav en vindmølle
Kast ahornefrø eller lindefrø op i luften og se hvordan se de bliver båret med vinden - spredt, så de kan spirer nye steder. Find andre frø og se på hvordan de bliver spredt

Regn: Stil et bæger ud, så I kan se om det har regnet. Meget eller lidt? Prøv at huske vejret og gæt først.

På med regntøj og støvler. Lad børnene pjaske - det er VIGTIGT. Læg mærke til deres leg, glæde og ikke mindst undersøgelse af vand.

Læg en regnfrakke og en trøje ud i regnen. Prøv lidt senere at tage dem ind og undersøge, hvordan de blev våde. Hvilken er mest tung? Hvor mærkes de våde? Hvordan kan det være?

På med paraplyen. Hvad sker der så? Hvor regner det? Hvorfor?

Og i blæsevejr. Hvad sker der så? Sammenlign paraplyen med træer, huse, tage, insekter og dyr. Hvordan har de det i blæsevejr?

Hvor løber regnvandet hen? Følg vandet til afløbsrender og kloakker og grav lidt i jorden, se den bliver våd. Først kun de øverste centimeter og ved meget regn langt ned. Grav en urt op og vis rødderne der suger vandet op = glade urter der kan vokse. Om efteråret og om vinteren regner det meget og vandet skal fylde alle hullerne imellem jordpartiklerne op, så der er masser af vand til planterne om sommeren, hvor det ikke regner nær så meget.

Kulde: Snak om hvordan temperaturen føles. Kan I mærke om det er koldt eller varmt, mildt eller bidende? Hvor meget tøj skal vi have på i dag? Prøv at gå ud i alt for lidt tøj og mærk at det er KOLDT og løb hurtigt grinende ind igen = mere tøj på. Dejligt ude med mere tøj.

Bladene bliver gule, røde og senere brune ved den første frost. Hvorfor det?

Det er safter og grønkorn der trækkes tilbage til plantens stammer og rødder, fordi de vigtigste næringsstoffer skal gemmes til næste forår.

Frugternes tid:
Træernes frugter, de fleste urter har frugter i sensommeren. Find frugter fra mange forskellige træer. Saml dem imens I samtidig undersøger det træ som frugterne kommer fra. Se på træets blade og bark. Sammenligner med andre træers blade og bark. Eg: agern, bugtet blade og groft rillet mørk bark. Bøg: bog, elipseformet blad og glat grå bark. Fuglekirsebær, sorte bær, smalle spidse blade og bark stribet på tværs! Ahorn: frugter med vinger, fingrede blade og glatte stammer. Røn: røde bær, smalle tandede blade sammen, plettet bark, ofte flere stammer. Osv. Saml og lav udstillinger, pres evt. bladene og sæt dem på kort. Bog og fuglekirsebær må gerne spises. Rønnebær kan smages på. De er meget sure! Men ræven elsker dem. Find rævens ekskrementer. Agern kan bruges til frikadeller, se opskrift på www.skoveniskolen.dk.

Hvem spiser frugterne?? Det gør fugle, mus, egern, ræv og alle andre. Frugter er sundt for os alle. Giv børnene fornemmelse af at planternes frø er dyrenes guf.

Plant frugter (agern, bog, kastanje) i en skovlysning og afmærk dem med en lille rød pind. Så kan I næste år vende tilbage og se om jeres træer er spiret og kommet op af jorden..

Læg mærke til hvordan urterne i skovbunden og i haven bliver gule og langsomt forsvinder. Sæt evt. en pind i jorden ved et par mælkebøtter og f.eks. fuglegræs, så I kan finde stedet igen om vinteren. I kan se på stedet, hvor urterne var. De er helt væk!! Graver I finder i mælkebøttens rødder. Den skyder straks til foråret igen. Andre urter, som fuglegræs, overvintre som frø. Der er ingenting, der hvor I graver!! Find frø i en frøpose og fortæl at sådanne små frø ligger spredt i jorden nu.

 

Vinter

Vejret: Frost, sne og kulde
Naturen: Dyr, fugle og insekter - hvor er de? Hvordan overlever de?
Træer og urter. Knopper på træerne


Musegange og andre dyrespor i sneen

Frost: Når temperaturen bliver 0 grader eller mindre kalder vi det frost. Hvordan kan man se om det er frost??

Der er rim om morgenen - eller der falder sne.

Hvad er rimfrost? Når temperaturen falder, kan den indeholde mindre fugtighed. Tilsvarende, når temperaturen stiger optages mere vand i luften. Derfor tørrer tøjet hurtigere, når vi varmer rummet op. Og derfor falder der dug om aftenen, når temperaturen falder. Når det er frostvejr bliver duggen til rim. Rimen forsvinder igen, når solen skinner og varmer rimen op over de 0 grader, henholdsvis varmer solen luften op, så temperaturen stiger.

Prøv at røre ved rimen og se den smelte ligesom sne.

Kender I det vi kalder "nisseskæg" på gamle bøgegrene i skovbunden. Det er et proteinudtræk fra grenen som får vandet til at krystallisere. Det samme som man bruger til at lave kunstig sne.

Når isen kommer: Lad børnene glide på isen, trampe i vandpytter og se om de kan trampe den i stykker. Snak om tykkelsen af isen og at den fryser hurtigere nogle steder end andre. Hvorfor det?

I søen er isen kun frossen på overfladen. Hvem lever nedenunder isen??

Sne: Sne er vand der krystallisere højt oppe i luften, når der er koldt. Krystallerne fanger hinanden til store flotte krystaller. Derfor falder regnen i stedet som sne

Tag sne med ind i et glas og se det smelte. Lave en streg på glasset, så I kan se at det bliver til "meget mindre"

Snak om at sne er helt anderledes end is. Det vejer ikke så meget. Er ikke hårdt som is. Prøv at sammenligne is, sne og vand - og lad det hele smelte.

Sneen beskytter jorden og planternes rødder mod kulden. Sneen beskytter også de insekter der ligger gemt i jorden. Som en varm frakke - snak om det.

Sneen afslører dyrenes færden. Hvad kan I finde af spor? I skoven er der oftest musespor. Kig godt efter. Der er ofte mange når først, man har fået øje på dem. Indimellem hindbærbuskene og langs og på tværs af stier. Rævens spor er nemmere at få øje på. Og der er nok også spor efter en hund.

Under fuglebrættet er der masser af fuglespor. Og måske også en kat. Se jer grundigt om og prøv at følge sporene. Hvilket dyr? Hvad har det lavet her? Hvad vej har dyret gået? Hvor er det på vej hen? Nysgerrigheden til at forståhvad dyr og planter laver og hvorforer helt central - altid.

Leg at I er jægere - på jagt i skoven. Så skal I sporer om der er rådyr og andre dyr, hvor de lever og hvor de er.

Kulde: Om vinteren er det koldt. Så koldt at vi må tage masser af tøj på, når vi går ud. Stil jer med ansigtet op mod vinden og mærk at den bider i kinderne og de bliver røde. Vend jer om og mærk hvordan tøjet beskytter mod kulden. Stil jer tæt sammen og mærk hvordan I varmer hinanden.

Om vinteren varmer vi vores huse op og drikker varm kakao. Men hvad gør planter og dyr? Ude er der og næsten ingen mad.

Har I nogle dyr I sommetider ser? En ræv? Et egern? Et rådyr? En fugl? Snak om det dyr I kender bedst. Sammenlign med en hund. Den tykke pels som en tyk jakke. Undersøg evt. hundens pels og se at vandet oftest ikke trænger helt ind til huden. Den isolerer. Dyrene har et tyndt lag spæk = fedt der isolerer indenfor pelsen.

Prøv at vise et billede af en fugl om vinteren (lån: Dyrene og den danske vinter af Toke Skytte. Natur og Museum, nr.4, 1985). Kan I se at fuglene ude ser mere runde og varme ud i vinterkulden. Fuglene er ikke fede. De har blot løftet fjerene som en dynejakke.

Alligevel er det helt utroligt at en lille mus kan holde varmen om vinteren og derfor har den også brug for en hule, hvor den kan gemme sig og holde varmen. Lige som egernet, der har en hule oppe i træerne og ræven i jorden. Besøg evt. en rævehule og find musehullerne i jorden. Digt selv en lille fantasihistorie om musene der bor nede i hullet. Hvordan de hygger sig i hulen og hvad de oplever, når de kommer op.

Kan I finde spor i skoven efter dyrene om vinteren - for de er der, selvom vi ikke ser dem? Rådyr: Skrab på barken = fejninger der angiver territorier, skrab på jorden efter anemonerødder. Skrab i små 20-40 cmflader flere steder nær hinanden. Det er rådyrenes sovepladser. Kan I finde bid af små træer og buske. Oftest små ege og bøgetræer der nærmest holdes som bonsai træer. Det er rådyrenes mad. Ræven ser man ofte som spor i jord eller i sne og som stier (veksler) igennem vegetationen. En rævelort på en træstub eller sten. Husk at se, hvad den har fået til middag. Måske ligger også fjerene fra en fugl - resterne af et måltid. Osv.

Insekterne har gemt sig under bark på træerne, i træstubbe og under gammmelt træ i skovbunden. Også mange overvintre under bladene i skovbunden. Insekterne kan overvintre som voksne, pubber, laver eller æg. Altså det er et forskelligt stadie der overvintre afhængig af hvilket insekt. Hvis I graver i haven vil I ofte finde tykke mærkelige hvidlige orm. Det er larver af forskellige insekter. I frostvejr kan I stikke et par store skruetrækkere eller søm ind i en gammel træstub eller løfte gammelt træ i skovbunden. HURTIGT. KIG. Er det hård frost bevæger smådyrene sig ikke. Men er det lidt varmere, skal I hurtigt fange dem og komme dem i glas. Der er næsten altid bænkebiddere, men også biller, orm, snegle og mange andre insekter. Bemærk at der er lidt varmere inde i stubben, det beskytter insekterne. Dels er stubben under nedbrydning og producere en smule varme. Dels isolerer den. Det sjove er, at lægge mærke til at alle dyr og insekter er væk??? Og så alligevel kan vi godt finde tegn på, at de er der og bare har gemt sig det meste af tiden..

Knopper på træerne. Find knopper på træerne i marts og snak om at her sidder blade og blomster og gemmer sig. Snart dukker de op.

Kogler. Kogler er nåletræernes frugter, og koglerne er også mad for dyrene. Specielt mus, egern og spætter, men også andre dyr. Find det lille frø inde under kogleskællet.  Koglerne er forskellige - ligesom nåletræerne. Måske kan I lære navnene at kende.

 

 

Forår

 

Solen varmer igen - den står højere på himlen, det er tørt

Naturen: Urterne dukker op - og kan spises. Træerne springer ud, fuglene synger og alle får unger

 

 

Sommeren

 

Vejret: Varmt og tørt med byger. Solen står højt på himlen og brænder vores hud

Naturen: Insekterne bestøver og spiser af blomsterne. Blomsterne blomstrer og sætter frugter

Små fugleunger, besøg ved fjorden og havet og søen

 

 

Gode links:

 

www.skoveniskolen.dk

 

Gode bøger:

 

Dyrespor

Små dur i skoven

Små dyr i sø og å

 

På kursusdagen

Lav en vindmølle

Lav en vimpel

Lav en vandmåler

Snak temperatur og vind og vand

 

Koglenisser

Kogleblomster

Bog-nisse

 

Korsnæb og andre fugle

 

Kopiark: fugle om vinteren mv.

 

Is

Vand

Våd vante

Regnjakke

 

  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website