Mål:
At børnene lærer navnene og kender solsort han og hun, musvit,
blåmejse, skovspurv, rødhals, krage og husskade.
Tiltag:
Vi lavede A4 ark med billeder af fuglene, helst egne fotos, så vi
kunne fortælle historien om billedet. En fugl hver uge. Vi beskrev
fuglene: f, eks. At blåmejsen har en blå hat på og musvitten et
sort slips. Børnene var med til at blande foder og hænge det op i
træer eller lægge det på foderbrættet for derefter at
iagttage de fugle, der kom og spiste. Vi lavede afkrydsnings
skemaer med billeder af fuglene, så børnene kunne sætte et kryds,
når de så den bestemte fugl. Vi var på besøg på en skole og se de
udstoppede fugle, som vi havde fået kendskab til.
På skovture lyttede vi til og kiggede efter fugle. Vi fandt også gamle reder. Vi brugte fuglebøger og slog op, når der kom ukendte fugle. Flere gange lyttede vi til bånd med fuglestemmer. Vi deltog i fodermester konkurrencen og vandt 1. præmien. Hvert barn fik en fuglebog.
Tegn:
At børnene viste interesse, blev nysgerrige, snakker om fuglene og
nævner dem ved navn. At de ville og kunne sætte krydsene rigtigt på
skemaet.
Evaluering:
Tegnene var der. Et barn kommer med en solsort rede med æg i (fra
sidste år). Barnet vidste, det var en solsort rede og faren var
spændt på, om det var rigtig. Vi fik respons fra flere forældre,
der berettede om børnenes interesse og kendskab til fuglene. De nye
fuglebøger blev flittigt brugt derhjemme.