Fugleprojekt i Regnbuens Søbørnehave, Herning

Indhold
Regnbuens Søbørnehave
Handleplanen
Fugletælling
Bibliotekstur
Redekasser
Fuglefoder
Fuglestemmer
Tegne og male fugle
Forældrearrangement
Fugle-iagttagelser
Rugende fugle
Fugleunger
Overnatning
Evaluering
Afslutning

Regnbuens Søbørnehave - Fysiske omgivelser
Regnbuens Sø-børnehave er en satellit til DII Regnbuen, som ligger i Herning. Afdelingen består af 30 børn i alderen 3-6 år samt 7 ansatte. 4 kvinder og 3 mænd. Hver dag kl. 8.25 bliver børn og voksne transporteret i en skolebus fra Regnbuen til en stor, tidligere spejderhytte i skoven nord for Sunds Sø. Her er vi, indtil vi kl. 13.45 bliver kørt tilbage til Herning. I hytten er alle moderne bekvemmeligheder, playstation, værksted mm. Skoven er vores legeplads, og børnene må bade i Sunds Sø hele året - hvis det er ok med deres forældre.
Til afdelingen er også tilknyttet en fritidshjemsgruppe med 16-20 børn i alderen 6-9 år. Børnene er i hytten hver dag fra kl. 14-16.15. Denne gruppe har ikke deltaget i fugleprojektet.

Pædagogik
Vi gør en dyd ud af, at alle vore aktiviteter er frivillige. Således er vort motto.
Søbørnehaven er stedet, hvor der er meget, man må, og meget lidt, man skal.
Denne pædagogik er praktiseret i de 13 år, afdelingen har eksisteret, og vi har aldrig oplevet, at det har været svært at motivere børnene til at være med til det, vi finder på.

Personalets forudsætninger
Personalet havde meget forskellige forudsætninger for at gå i gang med vores fugleprojekt. Der var et par stykker, der vidste en del om fugle, og som interesserede sig for det, mens andre knapt vidste, hvordan man ser forskel på en han- og en hunsolsort.

Hvorfor Det grønne Flag?
Vi søger ofte nye udfordringer i personalegruppen, så da vi blev præsenteret for ideen med "Det grønne Flag", var det ikke svært at motivere alle.
Vi kan godt lide at "vise flaget" i Søbørnehaven. Med faldende børnetal er det vigtigt, at vi som institution kan profilere os. Det filer vi, vi kan med "Det grønne Flag", og at gøre det via naturprojekter falder os meget naturligt.

Hvorfor fugleprojekt?
I vinters deltog vi i Den store Vinterfugletælling. Vi fodrer fuglene året rundt, fotograferer dem og taler med børnene om dem, så det var et helt bevidst valg, da vi besluttede, at eet af vore "Grønneflag projekter" skulle handle om fugle.

Fugletælling
Allerede inden vi startede vores fugleprojekt, havde vi været i gang med at tælle fugle på og omkring foderbrættet som deltagere i Friluftsrådets "Den store Vinterfugletælling".
Hver morgen, når vi kom ud til vores hytte, startede dagen med, at en voksen fodrede fuglene sammen med de børn, der ville være med.
Når foderet var lagt ud og vandet skiftet, sad der ofte op til 10 børn på køkkenbordet ved vinduet for at se, hvilke fugle, der kom (og så selvfølgelig for at se det egern, der dukkede op hver eneste morgen for at fouragere).

Bibliotekstur
Vi fik hurtigt arrangeret en tur til Herning Bibliotek, og som altid var der mange børn, der gerne ville med. Vi var to voksne og 9 børn, der havde en god formiddag dér med udvælgelse af bøger om fugle, fuglefoder, fremstilling afredekasser og især afvideoer og dyd'er med fugle og fuglestemmer. Børnene var ikke så meget med til at finde materialerne. Der er meget, der lokker på dagens bibliotek, så de fik lov at spille Playstation og til at lege, mens de voksne valgte det, vi skulle låne.
Det materiale, vi havde mest glæde af:
Hver fugl synger med sit næb (2006)
Fuglene på foderbrættet og andre havefugle, (2006)
Fuglesang i haven, (1992)
Sørens fugle - og de andres, (2006)

Redekasser Det var koldt og stadig vinter, da vi startede med at fabrikere redekasser. Vores værksted ligger i en u-opvarmet bygning, så man skulle have en masse varmt tøj på, hvis man bevægede sig derover. Derfor valgte den pædagogmedhjælper, der gik i gang med at hamre og save, at det skulle foregå inde i hytten i den store fællesstue. Det er vist første gang, vi har spist frokost, imens der er blevet larmet med hammer og sav! Men det blev nogle meget flotte kasser, og børnene hjalp til, så meget de evnede. Selv mente de bagefter, at det faktisk var dem, der havde lavet dem - blot med lidt hjælp! Vi fik fremstillet Ca. 20 redekasser med forskellig hul-diameter. Låget var aftageligt - selvfølgelig med den bagtanke, at vi ville kunne kigge ned i kasserne, når der kom æg og senere unger.

Vi havde i personalegruppen ikke så stor viden om opsætning afredekasserne, så vi kontaktede Herning kommunes ekspert på området, naturvejleder Edward Kristensen. Han kom ud til os og hjalp med den rette placering. Fortalte også, at det aftagelige låg ikke var så gennemtænkt, da han frygtede, at egernet hurtigt ville finde ud af at vippe låget af Så lågene blev fastgjort, men så de alligevel var nemme at tage af

Fuglefoder
Som nævnt i indledningen har vi i flere år dagligt fodret fuglene - og egernet - på foderbrættet uden for køkkenvinduet. Vi har fodret med en almindelig vildtfugleblanding, solsikkefrø, mejsekugler, jordnødder, brød og æbleskrog. Vi køber ind i den lokale foderstofforretning i store mængder ad gangen. Det gør det lidt mere økonomisk. Om vinteren bruger vi Ca. 300 kr./md. til fuglefoder.
I forbindelse med projektet fandt vi frem til følgende opskift på fuglefoder:
Opskriften er ganske enkel og kræver ikke de store indkøb. Børnene kan sagtens være med i køkkenet eller ved bålet, og de synes, det er sjovt at måle af og røre rundt.
Når frø og fedtstof er blandet, hælder vi det i eengangskrus og opbevarer i køleskab. På foderbrættet er en lodret pind, som vi kan sætte "klumpen" fast på, så egern eller skovskade ikke render med det hele på én gang. Engangskrusene er velegnede, fordi det er nemt at fa foderet ud. Kruset klippes blot i stykker.

Fuglefoder
1000 g smeltet margarine
500 g havregryn
300 g solsikkefrø
300 gjordnødder

Fuglestemmer
På biblioteket havde vi lånt dyd'er og videoer med fugle og fuglestemmer. Kun et par gange tog vi os tid til at lytte til dem og se dem, og det kan godt ærgre lidt bagefter. Men når vi har bevæget os rundt i området omkring hytten, har vi lagt mærke til fuglestemmerne, og der er vist ikke mange børn, der efter afslutningen på vores projekt, ikke var i stand til at bestemme en musvit eller en solsort efter stemmen.
"Jeg har lige hørt en musvit", sagde en 4-års dreng en dag. "Den sagde titte-bøh, tittebøh!". Så helt forgæves har det da ikke været.

Tegne og male fugle
Især vores 2-års studerende har været involveret i tegne/male aktiviteterne. Hun er meget dygtig til at tegne og tegnede musvitter, dompapper samt solsorte, som børnene efterfølgende farvelagde efter et billede i en bog. Nogle gange sad børn og voksne "bare" på stuen og farvede med almindelige farveblyanter eller tusser, imens de talte om, hvad de lavede. Andre gange lavede vi Lego-rummet om til kreativt værksted, og børnene fik lov at farvelægge fugletegningerne med
akvarel eller akrylmaling. Vi har observeret, at de børn, der malede med akvarel eller akrylmaling havde langt større viden om, hvordan fuglene ser ud end de, der havde malet på stuen, hvor de til dagligt sidder og tegner. Vi synes, det er en interessant iagttagelse!
Da billederne var færdige, lavede vi en lille udstilling, og børnene var pave-stolte og kunne straks fortælle, hvilket billede, der var netop deres og hvilken fugl, de havde malet.

Forældre-arrangement
Hvert forår fejrer vi Sø-afdelingens fødselsdag med et forældre-arrangement. Vi inviterer til kaffe og kage en fredag eftermiddag, og vi har tit haft feks. en konkurrence voksne og børn imellem. I år fandt vi det naturligt at lave arbejdende værksteder, som havde relation til det netop afsluttede fugleprojekt.

Ved hvert værksted var der en person fra personalegruppen, som kunne hjælpe og vejlede forældre og børn. Især værkstedet, hvor man kunne lave redekasser var en kæmpe-succes. Efterfølgende har børnene fortalt, at de har hængt redekasserne op derhjemme, og alle har haft æg og unger.
Faktisk krævede arrangementet ikke de store forberedelser. Der skulle selvfølgelig købes ind, og vi skulle sørge for, at de nødvendige materialer var til rådighed, men som det fremgår af billederne, var forældrene særdeles aktive og som personale kunne vi rotere imellem aktiviteterne og ellers bare sørge for, at der var kaffe, kage og saftevand nok. Vi var Ca. 150 personer denne dag - heldigvis var vejret med os

Fugle-iagttagelser
Vi har altid været obs på fuglene omkring os, men projektet har hjulpet os til at få endnu mere fokus på at observere, hvilke fugle, vi har vi vores område.
Børnene sidder ofte på køkkenbordet og kigger på fuglene på foderbrættet. Fuglene er nærmest tamme og bliver ikke bange, selvom børnene ikke kan sidde helt stille bag ruden. Naturligvis ser vi de "almindelige" fugle: Skovspurv, musvit, solsort osv., men i dette forår har vi dagligt haft besøg af både stor flagspætte og skovskaden.
For at lokke fuglene så tæt på som muligt, lægger vi det mest attraktive foder på den plade, der er monteret umidddelbart under køkkenvinduet, og her ser vi nu både spætte og skovskade. Det kræver dog stadig, at børnene er musestille - og det er de ved at være rigtig gode til.
I skoven har vi lavet et "fugleskjul", hvor vi bevæbnet med kikkert og tålmodighed står og venter på at se nogle spændende fugle. I dette forår har det været morsomt at iagttage en solsort og en stor flagspætte, som har kæmpet om det hule træ, hvor spætten i flere år har boet. Det var spætten, der vandt.

Rugende fugle
Vi har alle været meget spændt på, om vi havde raet sat redekasserne op tids nok til, at vi ville ffi æg og unger. Nogle mente, at vi var for sent på den i år, men de blev gjort til skamme. Alle redekasser har været beboet, og der har været æg og unger i dem alle. Følgende fugle har med sikkerhed udruget unger: Solsort - musvit - blåmejse - stær. Desuden tror vi, at spætten har haft unger.
Vi har en misteldrossel, som i flere år i træk for bygget rede i et birketræ på legepladsen. Den kommer i påskeferien, når der er fred og ro og bliver vist lidt overrasket, når 30 børn kommer farende 3. påskedag! Men så er det jo ligesom for sent, og heldigvis har den hvert år valgt at blive liggende på reden.

Fugleunger
Det var selvfølgelig dejligt, da vi fandt ud af, at der var æg i alle vore redekasser, og endnu dejligere er det, at vi nu ser fugleungerne på foderbrættet, hvor de rystende og pibende tigger mad af forældrene. Så vi har stadig travlt med fodringen!
Et musvitpar har 11 unger, som hver dag bliver fodret af lige uden for køkkenvinduet. Solsorten har travlt med at finde regnorme til sine kluntede børn, og det kunne være spændende, om spætten eller skovskaden en dag ville vise os deres afkom. Men det vil tiden vise.

Overnatning
I skivende stund har vi endnu ikke haft den planlagte fugle-overnatning, men den er lige på trapperne. Vi har inviteret 9 børn på 4 og 5 år til at overnatte i børnehaven. De, der har lyst, må sove i telt (men hvis det regner meget, har vi heldigvis mulighed for at kravle indendøre) og om morgenen bliver børnene tilbudt en fugletur, hvor vi skal høre skoven vågne. Her vil vi efter bedste evne forsøge at bestemme, hvilke fugle, vi hører. Her ville det have været rart med ekspert-bistand, men desværre er vores naturvejleder blevet forhindret i at deltage.

Evaluering
Vi fortsatte ikke vores fugletælling, da "Den store Vinterfugletælling" var slut. Fugletællingen var faktisk ret tidskrævende, og da det blev forår, og vintergæsterne forsvandt fra foderpladserne, blev det lidt uinteressant, så vi kunne ikke fastholde fokus. Til gengæld har både børn og voksne udvist meget stor interesse for fugle i almindelighed og sjældnere fugle i særdeleshed. Hver dag er der nogen, der fortæller, at i dag har de set den og den fugl. En 4-årig dreng kom løbende: "Jeg har lige set en musvit. Den var blå på ryggen og havde en sort streg sådan herpå maven!" Børnene interesserer sig i større grad nu for at komme med ud at fodre om morgenen, og de holder endnu meget øje med foderbrættet. Også de voksne har haft glæde af projektet: De, der kun havde ringe kendskab til fugle, fortæller, at de har ffiet meget større viden om dem, og nu kan de kende forskel på en skovspurv og en gråspurv og på en musvit og en blåmejse.

Afslutning
Vi har kun få gange tidligere lavet projekter i Sø-børnehaven og aldrig så omfattende som dette. Børnene har ikke opdaget, at vi har haft projekt. Det er blot indgået som almindelige aktiviteter i vores hverdag. Ingen tvivl om, at det har været en stor succes, hvor alle har været involveret og engageret.

Projektet har været pesonalets - aktiviteterne har været børnenes!