FriluftsRådet

Grønne Spirer

Kæmpende regnorme

Kæmpende Regnorme

Når regnorme skal have mad, hiver de nedfaldsblade ned i deres gange under jorden for at spise af dem. Denne leg handler om regnormenes hårde arbejde med at hive de genstridige blade ned under jorden.

Inddel jer i to hold ’regnorme’, som står på hver sin side af et langt reb, der ligger på jorden. Nu gælder det om at hive så mange fra modsatte hold over på sin egen side af rebet. Hvis det bliver for voldsomt, kan I prøve at sidde på knæ i stedet for at stå op. Prøv også at lege de voksne mod børnene. Så er de voksne bladene, som regnormene skal trække hen for at spise.

Prøv at finde de rigtige regnorme og lær dem at kende. Kan I også finde blade, som nogle dyr har spist af? Hvem? I kan lave en ormegård, hvor I kan holde jeres regnorme. Giv dem friske blade hver dag og se dem trække bladene ned i jorden. Husk at holde jorden i boet fugtigt.

  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website