FriluftsRådet

Grønne Spirer

Totemdyr

 

Børn kan lide at identificerer sig med dyrene: Hvem vil være den snedige ræv? Hvem vil være det hurtige rådyr eller det smukke egern? Hvem kan flyve og hvem kan grave huller?

En dag i naturen medbringes ansigtsfarve og måske materiale til haler, ører og vinger. Børnene får lov at vælge sig et totemdyr efter at have hørt en lille historie om de enkelte dyr og deres specielle egenskaber. Det kan også være, at I undervejs finder fjer og andre spor. Det er sjældent vanskeligt for børnene selv at lave historierne og lege sig ind i dyrenes verden. Dyrene bygger reder, finder mad, jager osv. Børnene kan sammen med en voksen lave en historie, som indeholder et problem dyrene løser i fællesskab. Den voksnes indledning kunne være:

"Det år var der ikke meget mad i skoven. Vinteren havde været lang, og de fleste bær var blevet spist. Derfor besluttede dyrene at drage af sted på en ekspedition til det store bjerg, hvor der altid var mad til alle. Men det var en farlig tur, og alle måtte hjælpes ad". Den snedige ræv listede af sted forrest, mens fuglene fløj højt oppe og spejdede til alle sider…

  • Blå Flag
  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website