FriluftsRådet

Grønne Spirer

Se på edderkoppespind

Edderkoppernes net er en fantastisk konstruktion, og man må fascineres af de smukke bygningsværker. Tag af sted en dugvåd efterårsmorgen hvor nettene skinne i solskinnet. Eller vælg et andet tidspunkt: Edderkoppespind kan I finde inde og ude det meste af året.

Tag børnene med på opdagelse efter net. I kan lede efter de flotte hjulspind mellem urter eller mellem grenene i buske, men I kan også finde spindelvæv de særeste steder. Hvordan kan det være, at man kan finde spindelvæv under barken på et trøsket træ? Eller i de mørke kroge i skure og udhuse? Der må kunne findes føde der, ellers ville edderkoppen ikke udlægge deres finmaskede net der.

Hvor er edderkoppen?

Korsedderkoppen sider flot midt i sit net og venter på, at byttet skal flyve i fælden. Men andre net virke helt tomme. Hvor er edderkoppen? Den har måske skjult sig i et såkaldt retræteskjul lidt væk fra nettet. Den har hele tiden et ben på en signaltråd, så den kan mærke, om nettet bevæger sig. Prøv forsigtigt at lade et lille blad falde ind i nettet. Hvad sker der?

Prøv at finde en lang vandret tråd, der er spundet mellem grene. Tag forsigtigt en tøjklemme og hæng den på tråden. Kan den bære 1 eller 2 klemmer? Trådene er stærkere end stål. Den sikringstråd, som edderkoppen altid trækker efter sig, er særlig stærk. Trådene er også meget elastiske, prøv at gynge klemmen lidt op om ned.

  

lille p klemme

  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website