FriluftsRådet

Grønne Spirer

Lille Peter Edderkop

Lille Peter Edderkop - ham kender I alle. Der er masser af dem overalt, for de lever både i skove, parker og haver, inde og ude. Edderkoppen går og løber hurtigt, derfor er de ikke altid så lette at fange som at finde. Men børn har altid været interesseret i at fange smådyr, og de er sjældent bange for edderkopper, som mange voksne er.

På jagt - kom i ganglille p - lupdåse

Find et sted "hvor de bor", f.eks. hvor der er højt græs og mange småbuske eller led i skovbunden. I behøver ikke at anskaffe en masse udstyr for at fange edderkopper, tomme syltetøjsglas (bedst plastik) eller lignende og en spand er et brugbart startsæt. Køber I en stor linsedåse med forstørrelsesglas i låget (gange 5), kan I sammen studere de spændende edderkopper på nært hold.

Lav en insektsuger 

 Nogle børn er bange for at komme for tæt på edderkopperne, og de kan have glæde af at bruge en insektsuger. Det er under alle omstændigheder sjovt at lære mekanismen i en insektsuger at kende. I kan lave en selv, det er spæn-dende for børnene at være med til at konstruere den.

Materialer:
• Tomme plastik honningglas med låg.
• Akvarieslange nr. 12
• Pibehammer nr. 12 til at slå huller i låg med
• Gazebind og elastikker.
 
Sådan gør I:lille p insektsuger
Læg plastiklåget på et stykke træ, Sæt pibehammeren på låget, og slå med en almindelig hammer derpå. Der skal slås to huller i låget. Akvarieslangen klippes i længder af 25 cm. På det ene stykke slanges ende vikles et stykke gazebind fast med en elastik. Slangerne monteres i låget, og låges trykkes fast.
 
Når I skal suge en edderkop op i insektsugeren bruger I slangen med gazebind omkring til munden, og den anden sættes tæt ned til edderkoppen. Prøv så at sug. Det er en god øvelse for børnehavebørn.

Hvad er en edderkop?
Edderkopper kendes på, at de har 4 par ben. Forkroppen har et tykt lag kitin, men bagkroppen er blød. Edderkopper hører til en gruppe dyr der hedder spindere. Alle edderkopper har spindekirtler. Nogle fanger deres bytte i net, andre løber eller springer efter deres bytte. Der findes ca. 500 arter i Danmark.


pige med ederkop

  • Grønt Flag - Grøn Skole
  • Grønne Spirer
  • Grejbankerne
  • Danske Naturparker
  • CO2 neutralt website